Guide til søgeordsanalyse for nystartede firmaer og selvstændige
Vil du gerne have flere besøgende på din hjemmeside – og helst nogen, der rent faktisk har brug for det, du tilbyder? Så er søgeordsanalyse et rigtig godt sted at starte. Søgeord er fundamentet for god SEO. Det handler ikke om at gætte, hvad dine kunder måske skriver – men om at undersøge, hvad de faktisk søger efter på Google. Og derefter bruge de rigtige søgeord på din hjemmeside, i dine tekster og i dine kampagner.
Hvad er søgeordsanalyse?
Søgeordsanalyse er en måde at forstå dine kunders sprog på. Det handler ikke om at gætte, hvad du tror, de skriver i søgefeltet – men om at undersøge, hvad de rent faktisk skriver. Det kan lyde som en lille ting, men det har stor betydning for, om Google viser din side, når nogen søger efter dine ydelser.
Hvor på skal søgeord / keywords stå på en hjemmeside?
Når du har fundet dine relevante søgeord, handler det om at bruge dem de rigtige steder – på en måde, der både hjælper Google og dine læsere.
Brug dine søgeord i overskrifter
Så er det tydeligt, hvad siden handler om – både for læseren og Google. Søgemaskiner prioriterer dine overskrifter, når de skal forstå indholdet.
Brug dine søgeord i brødteksten
Gerne tidligt i teksten, hvor du sætter scenen. Det øger chancen for, at Google kobler dine tekster med det, folk søger efter.
Brug søgeord i URL’er og billednavne
Skriv fx ikke “billede1.jpg” men “søgeord-på-hjemmeside.jpg”, hvis det passer til indholdet. Det hjælper Google med at forstå dine emner.
Brug søgeord, hvor det giver mening
Søgeord skal altid støtte læseoplevelsen. Hvis du vil findes på “søgeord kampagner”, så lav indhold, der faktisk handler om kampagner.
Start med dine kerneydelser. Hvad tilbyder du – helt konkret? Hvis du fx laver hjemmesider til selvstændige eller rådgiver om søgeord i indholdet, så skriv det. Tænk over, hvad dine kunder ville skrive, hvis de søgte efter dig – måske “hjemmeside til enkeltmandsfirma” eller “hjælp til søgeord kampagner”.
Du kan bruge gratis værktøjer som Google Suggest (bare begynd at skrive i søgefeltet), Keyword Planner eller Ubersuggest for at se forslag og søgevolumen. Derudover kan du tjekke, hvilke søgeord konkurrenter rangerer på – det giver ofte inspiration til dit eget indhold.
Et konkret eksempel fra mit SEO firma i Aarhus
Lad os sige, du er fotograf i Aarhus. Du har måske skrevet, at du tager “moderne billeder med fokus på nærvær”. Det lyder godt – men hvis dine potentielle kunder i stedet søger efter “bryllupsfotograf aarhus” eller “portrætfotograf til erhverv”, så risikerer du, at din flotte hjemmeside aldrig dukker op i deres søgeresultater. Og det er netop dét, en god søgeordsanalyse kan hjælpe dig med at undgå. Så husk at vær specifik og overvej hvad dine kunder søger efter.
Du behøver ikke være SEO-ekspert
Søgeordsanalyse lyder måske som noget, kun store marketingbureauer laver. Men du kan sagtens komme i gang selv. Det første skridt er at sætte sig i kundens sted. Tænk over, hvad dine kunder ville skrive i Google, hvis de ledte efter nogen som dig. Hvad ville en ny kunde skrive, hvis de havde brug for en yogalærer i Højbjerg? Eller en god tekstforfatter i Østjylland?
fashion & Editorial pro
Undgå Keyword Stuffing: Faldgruben der skader din SEO
Selvom det er fristende at fylde din tekst med så mange søgeord og keywords som muligt, kan keyword stuffing strategien, være en dårlig idé. Google er blevet utrolig smart til at spotte Søgeordsspamming – altså når du propper for mange relevante søgeord ind, så teksten lyder unaturlig. Denne overoptimering kan faktisk skade din SEO-placering i søgeresultaterne! Husk altid, at dine webtekster først og fremmest skal give mening og værdi for læseren. Brug dine søgeord naturligt, hvor det giver mening i din indholdsstrategi. Det belønner både Google og dine besøgende i sidste ende med bedre organisk trafik.
Hvordan finder man konkurrenters søgeord på hjemmesider?
Vil du opnå et digitalt forspring? Ved at analysere dine konkurrenter kan du afdække nye og værdifulde søgeord. En grundig konkurrentsammenligning afslører, hvilke keywords der genererer trafik for dem, og hvor deres Google-placeringer er stærkest. Brug professionelle værktøjer som danske Morningscore, eller branche standarterne Ahrefs eller Semrush til at identificere deres søgeordsforslag og få indsigt i deres samlede SEO-strategi. Denne viden kan inspirere dit eget indhold og hjælpe dig med at forbedre dine egne søgeordsplaceringer i søgeresultaterne.
Læs mere om hvordan jeg arbejder
Har du brug for hjælp til at finde de rette søgeord til din hjemmeside, eller vil du gerne selv mestre søgeordsanalyse? Jeg kan hjælpe dig med begge dele, så din hjemmeside bliver fundet af de rigtige kunder.

Hjælp til SEO
Har du brug for SEO-hjælp? Jeg optimerer din hjemmeside og hjælper med bedre synlighed på Google.

Undervisning i SEO
Er du selvstændig eller et mindre firma og ny inden for SEO og søgeordsanalyse? Læs om mit SEO kursus her.

Mine Resultater
Se hvad jeg har opnået sammen med mine tidligere kunder, og bliv inspireret til, hvad vi kan opnå for din hjemmeside.